Øremærkning eller chipmærkning

Chip eller tatovering?
En chip er en lille elektronisk dims, den er 1 cm lang og et par millimeter i omkreds. Den lægges under huden, med en kanyle på venstre side af halsen. Man bruger en scanner til at aflæse det nummer chippen er kodet med. Alle dyrlæger, falck, politiet og dyreinternater har en scanner, så de hurtigt kan aflæse chippens nr. og slå op i dansk hunderegister og katteregister og se hvem hunden eller katten er og hvor den hører til. Af samme grund er det vigtigt at opdatere oplysningerne her, hvis hunden eller katten får ny ejer eller man flytter, skifter telefon…

Katte kan tatoveres, hunde tatoveres stort set ikke mere. Allerflest bruger chipmærkning.
En tatovering kan læses af alle, den sidder typisk i øret eller lysken hos hundene.

Det er Lovpligtigt at mærke sin hund

Ifølge: lovbekendtgørelse nr. 259 lov om hunde
§1 Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, inden den er 8 uger gammel, er mærket og registreret. Besidderen af hunden skal endvidere sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.

Det betyder at alle hunde skal mærkes enten med tatovering eller chip, og skal registreres i Dansk hunderegister. Da denne registrering skal ske inden hvalpen er 8 uger, vil de fleste opdrættere have sørget for at hvalpen er mærket når man køber den. Ellers kan dyrlægen gøre det ved hvalpetjek og vaccination, så vil man typisk vælge en chip, da tatoveringen er smertefuld og skal foregå i fuld narkose.
Herudover skal hunden have et skilt i halsbåndet med ejers navn, adresse og telefonnummer.

Hvis man skal rejse med sit dyr: Uanset hvilket land i skal til skal dyret være entydigt mærket, det vil sige at dyret skal være chippet.
læs mere om at rejse med dit kæledyr

Alle hunde registreres i Dansk hunderegister Alle katte i Det danske katteregister.